ChatGPT for øvede - de næste skridt (online)

Pc, hånd holdende ChatGpt hovede

Målgruppe
Skoleledere, bestyrelsesmedlemmer, administrative medarbejdere og undervisere med erfaring i at bruge ChatGPT, som nu vil tage skridtet videre. Du har formentlig brugt ChatGPT i nogen tid og vil gerne lære at bruge de lidt mere avancerede muligheder, der kan spare dig tid og gøre dit arbejde mere effektivt.

Mål & indhold
AI og ChatGPT udvikler sig eksplosivt – og mulighederne rykker dagligt. Mange aftenskoler har allerede taget de første skridt, men hvad er næste niveau?
Dette kursus er målrettet dig, der allerede kender til ChatGPT og nu vil udforske de mere avancerede funktioner og brugsmønstre – hvor du virkelig kan få meget værdi ud af maskinen.
På kurset får du også en introduktion til andre AI-værktøjer, der kan løfte dit arbejde.

Christian Sophus Ehlers viser med eksempler, cases og hands-on øvelser, hvordan du kan arbejde mere professionelt og effektivt med ChatGPT i aftenskoleverdenen.
Vi ser på både funktioner, der kræver et betalt abonnement i ChatGPT, og de avancerede muligheder, du kan bruge gratis.

Du lærer blandt andet:
• Hvordan du arbejder i projekter i ChatGPT
• Hvad agenter er, og hvordan de kan løse opgaver selvstændigt
• Hvordan du bygger Custom GPT’er med jeres egen tone og viden
• Hvad Sora video kan, og hvordan det kan bruges i undervisning og formidling
• Hvordan du kan optimere dine prompts og udnytte prompt engineering endnu bedre
• Hvornår AI kan give dig værdi – og hvor du bør udvise kritisk sans og etik
 
OBS:
•  Deltag helst på din computer
Hvis du har mulighed for det, så hav evt. en ekstra enhed klar (f.eks. smartphone, tablet eller evt bærbar) udover den computer, som du deltager i kurset med, da der bliver lejlighed til at afprøve, hvordan ChatGPT kan hjælpe dig helt konkret.

•  Medbring gerne konkrete eksempler eller opgaver fra din hverdag – vi tester værktøjerne direkte på dine cases. Og ellers får du masser af forslag og inspiration på dagen.

• Opret profil inden, hvis du ikke har en
Det vil være en fordel, hvis du allerede inden workshoppen har oprettet en gratis eler betalt konto hos ChatGPT. Det gør du ved at oprette en brugerprofil her: https://chat.openai.com/ 

Underviser
Christian Sophus Ehlers er selvstændig rådgiver for førende civilsamfundsforeninger og medlemsorganisationer. Han hjælper organisationer med at vokse gennem digitalisering, medlemsrekruttering og AI – og er en erfaren underviser, der omsætter teknologi til konkrete værktøjer, man kan bruge i hverdagen.

Tid Mandag den 18. maj, kl. 10-15

Sted Online via Google Meet

Pris 350 kr. for deltagere tilknyttet en DOF-medlemsskole

Tilmeldingsfrist Mandag den 4. maj

Tilmelding og betaling
Benyt www.danskoplysning.dk eller ring på tlf. 70 20 60 20.
Kursusgebyret kan kun refunderes senest 7 dage før kursets start. Ved udeblivelse på selve kursusdagen uden forudgående besked opkræves et gebyr på 400 kr.
I de tilfælde, hvor frameldingen påfører DOF udgifter til forplejning og logi, opkræves et beløb svarende til de faktiske udgifter.

Undervisningssted

Online via Google Meet
...
...

Praktisk information

Hold nr:
26221
Første møde:
18.05.26 kl. 10:00
Mødegange:
1
Lektioner:
5

Pris

Deltager tilknyttet DOF-medlemsskole
DKK 350,00
  • Mandag 18.05.26 kl. 10:00 - 15:00

    Sted: Online via Google Meet
    ...

Christian Sophus Ehlers

Underviser
Christian Sophus Ehlers er selvstændig rådgiver for førende civilsamfundsforeninger og medlemsorganisationer i Danmark. Han rådgiver navnlig organisationer, der vil have flere medlemmer eller digitale handlinger til den sag, de arbejder for. Mød Christian her.