Webinar: Kom i gang med DOF Grøn Hverdag

DOF Grøn Hverdag logo

Få mere at vide om projektets indhold, rammer og visioner

Du inviteres hermed til et inspirerende webinar, hvor vi sætter fokus på projektet DOF Grøn Hverdag.

Projektet er et led i DOF’s strategiarbejde om den folkelige, grønne omstilling, og projektet arbejder med bæredygtige hverdagshandlinger, fællesskab og konkrete grønne færdigheder i DOF-aftenskolerne.

Webinaret giver et indblik i projektets rammer, mål og muligheder, samt hvordan din skole kan blive en del af den folkelige, grønne omstilling.

På programmet er en rundtur i projektets historie, vores målgruppe og kommende succeskriterier. Vi giver eksempler på grønne aktiviteter, deler vores erfaringer og snakker lidt om lokal fundraising og selve afviklingen af de forskellige kurser. Der vil være tid til at stille spørgsmål og få inspiration til at komme i gang eller videre med jeres egne initiativer.

Webinaret henvender sig til de skoler, der er nysgerrig på grøn omstilling og ønsker at bidrage gennem kurser, foredrag eller events – uanset om I allerede er involveret eller blot overvejer at tage de første skridt.

Tilmeld dig og være med til at skabe grønne forandringer i hverdagen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Charlotte på post@groenhverdag.dk

Læs mere om DOF Grøn Hverdag her.

Medvirkende fra sekretariatet Charlotte Larsen, projektleder DOF Grøn Hverdag & Henrik Christensen, sekretariatsleder

Tid Torsdag den 26. marts, kl. 15-16.30

Sted Online via Teams

Pris Gratis. Tilmelding nødvendig!

Tilmeldingsfrist Tirsdag den 24. marts

Undervisningssted

Online-kursus via Teams

Praktisk information

Hold nr:
26118
Første møde:
26.03.26 kl. 15:00
Mødegange:
1
Lektioner:
2

Pris

Gratis for deltagere tilknyttet DOF-medlemsskole
DKK 0,00
  • Torsdag 26.03.26 kl. 15:00 - 16:30

    Sted: Online-kursus via Teams

Charlotte Larsen

Projektleder DOF Grøn Hverdag